Husker du dig selv???

Det er så nemt. Især når man er mor, at have fokus alle andre steder, end dig selv.
Vasketøj, rengøring, institutioner, bekymringer, sport osv..
MEN, når du glemmer dig selv, er det, at dit bæger hurtigt kan blive fyldt op.
Jeg ved det godt, men hvornår skulle der dog være tid??

Jeg vil anbefale dig, at du starter med at mærke ind, er der noget jeg kan skære ned på, sige fra overfor, indtil mit eget bæger er fyldt igen. Er der nogle aftaler jeg kan rykke på?
For et eller andet sted, hvor konstruktivt er de aftaler for dig, hvis ikke du har det godt og har noget at byde med?

Det er ingen skam at sige fra, for når du gør, siger du ja til dig selv. Min erfaring efterhånden er, at du kan ikke være noget for andre, hvis ikke du er noget for dig selv.

 

Jeg tog mig selv i det igår aftes. Det var kommet snigende. Som det gør, når der er travlt med alt andet. Pludselig kom det gamle mønster op igen. Let til tårer, frustration, irritation, opgivenhed. Jeg havde givet for meget, i for lang tid, uden at huske mig selv.

Jeg er dog taknemmelig for, at jeg idag kender mig selv bedre, end for et par år siden. At jeg siger ja til mig, før andre. For at sørge for, at lade op, så jeg kan være min egen bedste version.
Jeg benytter dagligt mine egne redskaber, for at komme op i energi igen. Jeg ved idag, hvad der skal til, for ikke at falde i igen. I depressionen og stressen. Det handler blot om at mærke og følge netop, hvad du mærker. Trænger kroppen til et hvil, så se om ikke der er mulighed. Din kloge krop ved præcist, hvad der er godt for dig og hvad du har brug for. Det er når du ikke lytter, at du kan trække det hele i langdrag, for din krop skal nok råbe højt nok til sidst.

DOG kræver det repetition. En reminder dagligt. Husker du også selv, at lade dig op? Så du er klar til verden?

Kærlige tanker fra Naja